Etiske råd skrev i efteråret 1997 om organdonation. Vi sendte nedenstående til Ritzaus 

Etisk dobbeltmoral: 1997

Det Etiske råd har atter engang åbnet for en debat om vores politik for organdonorer. Mens debatten nu atter skal rase i det ganske land, får vi danskere hver dag nye forsyninger af organer fra andre lande. Lande hvor man for mange år siden har truffet en beslutning, som vi i Danmark, endnu ikke har kunnet mande os op til at tage. Med vores etiske skrupler i den ene hånd, modtager vi med kyshånd organer med den anden.
I Spanien, har man eksempelvis indført, at organer kan transplanteres, såfremt organdonoren ikke i live klart har tilkendegivet ikke at ville donere. De personer, der ikke ønsker at donere deres organer til andre, kan dog stadig modtage, men naturligvis står de længere tilbage i køen, såfremt uheldet skulle indtræffe for dem.
I Danmark, har vi det svært med det etiske. Selv hvis nogen har ønsket at donere egne organer ved dødsfald, kan man se bort fra ønsket, såfremt de pårørende ikke vil det. 
Skal de pårørende have lov til at gå imod afdødes ønske ustraffet. De er medvirkende til at andre mennesker også dør.
Der er altid behov for etiske diskussioner, lige såvel som der altid er behov for organer. Lad os starte med at respektere de ønsker vi hver især har afgivet, som donorer inden vor død. Men lad os også tænke det etiske igennem, da vi trods vor ophøjede etik, fortsat ønsker at modtage organer fra andre lande.
Tiden må snart være inde til. at afslutte debatten, at give livet den chance det fortjener og at lave den lovgivning der gør, at ikke bare de der har valgt at være organdonerer er det. men at vi alle er det, såfremt vi ikke `melder fra`. For hvem ønsker ikke at modtage organer hvis sygdommen indtræffer, På den måde ville vores menneskelige etik vinde, og ikke vores dobbeltmoral.

VED lovændring:
ved fødtorgandonerer kan man spare penge på sundhedsvæsnet og de behandlingskrævende patienter kan udskrives hurtigere og derved få et bedre liv 
og samtidig vil livet for nogen patienter blive reddet hvert år. 

Anja Natasja Lisbjerg Schmidt. T11/11-95 U15/5-97.
Tirsdag den 13 maj 1997 kl. 13.30 faldt vores kun 18 måneder gamle datter ud af vinduet i sit barneværelse og på kun 1½ døgn blev vores liv ændret for altid. På de 1½ døgn gik man fra håb om overlevelse til at skulle indse at vores prinsesse var døende. 
Vi tog for nogle den store beslutning at Anja ikke skulle dø forgæves, at hun ved sin død kunne være med til at redde livet for andre. 
Vi sagde ja til organdonation.