Kære Gitte og John. Kære venner! Vi er samlet idag i Ishøj kirke, for at sige det sidste farvel til jeres kære Anja. 

Det er nu en uge siden hun vågnede op af middagssøvnen, og kom så ulykkeligt afsted. En tung og smertefuld uge har det været, især for de nærmeste, og jeg skal på ingen måde prøve at give det som skete nogen mening. 

Da Anja blev født, var det en stolt far som ringede rundt for at fortælle, at en pige var blevet født. Selvom han ikke længere var nogen rigtig mand - for rigtige mænd får ikke piger, havde han selv sagt - var der lutter glæde i hele familien. En pige - endelig en datter, og en lillesøster til drengene. 

Anja blev med sin utrolige energi og sit smil en stor opgave og en stor glæde for jer, forældre - og for os som af og til så hende. Som ene pige i familien måtte hun naturligvis være en prinsesse - selvom hun af og til blev kaldt for terroristen. Intet ondt i det - Anja var højt elsket, og savnet vil smerte i mange år. Anja var ikke så gammel, da hun blev døbt. Lørdag den 13 januar i Solvang kirke, bl.a. sammen med storebror Patrick 

Den dag hørte vi også de ord, som jeg læste før. De taler om en situation, hvor Jesus tager imod nogle små børn, og at han velsigner dem. Da lyder det så trygt: "Lad de små børn komme til mig". Det skete da Anja blev døbt. Hun blev båret til gud, og blev hans barn. Ved dåben knyttes der et bånd mellem Jesus og den døbte, et bånd som holder os fast hos ham, og som skænker os alt det han har at give. Han gav sit liv på korset, for at vi kunne gå fri - for at vor død skal være en overgang til at andet og bedre liv, hos Gud, hvor der er evig glæde. 

Det menneske som ved dåben er knyttet til ham, vil da selv høre ordene: Kom til mig. At lade sit barn døbe, er at lægge det i Guds stærke favn. Der vil han beskytte og bevare det, og til sidst tage os hjem til sig. Hvorfor det skete så altfor tidligt, forstår vi ikke - men vi tror, at Anja nu i disse svære dage, var i Guds favn, og at hun nu er hjemme hos ham. Børn er det dyrebareste vi får betroet. Dem vil vi give alt, og dem vil vi gøre alt får at beskytte og værne om. 

Det er det som også kommer frem i den sang vi nu skal synge. Gitte og John: I gav Anja et godt og trygt liv. I bar hende, hjalp hende, trøstede hende - ja, viste jeres kærlighed til det sidste. Samtidig gav I hende den gave det er, ved dåben at blive et Guds barn. Hun vil altid være jeres - men så altfor langt borte. "Nu ber´ vi for Anja" - skrev Henrik på sin fine tegning, da hun lige var død. Ja, beder for hende - yakker for den solstråle hun var - og beder for os selv, at vi som hende må være Guds børn, som han tager imod når vi skal herfra.